Med den søde juletid, der er ved at være rundt om hjørnet, kommer det knap så søde ved denne tid, nemlig at skulle købe årets julegaver. Det lyder ikke så tillokkende, især med job og hverdagens sysler, som jo også skal passes. I forvejen er julen og hele julemåneden en travl tid. Så tanken om julegaveindkøb med lange køer, stressede ekspedienter og andre, der står i samme anspændte situation som dig. Som også bare ønsker at slippe ud fra julegavehelvedet, er ikke særlig tillokkende. Derfor er den eneste løsning for dig i denne travle tid: internethandel. Her kan du slippe for alt det stressende ved at købe julegaver, og udvælge de helt rigtige gaver i ro og mag hjemme fra din egen sofa. Selvom det virker som det nemmeste i verden og fuldstændig problemfrit, er det ikke altid tilfældet. Julen er nemlig ikke blot en sød tid for os, men også for internetsvindlerne, der hvert år får held til at snyde uheldige og uopmærksomme brugere. Derfor er det vigtigt at du tager dine forholdsregler inden du kaster dig ud i den nyeste form for juleshopping. Ulempen ved internet handel er selvfølgelig at du ikke kan se produktet, men blot et billede af det. Dette gør det nemmere at snyde dig for penge eller personlige oplysninger, da du af gode grunde ikke har dine ønskede varer i hånden og derfor heller ikke ved om du nogensinde får det.
Når du har besluttet sig for at undgå butikkernes stress og jag samt at stå i kø med resten af befolkningen i alle byens butikker, og i stedet handle på nettet, er der nogle ting du skal være ekstra opmærksom på.
Det er som en start vigtigt, at du er opmærksom på hvem du handler med. Hvis du ikke kender til eller har hørt om virksomheden, er det en god idé lige at lave et baggrundtjek. Hvis du ikke kan finde oplysninger om virksomheden, skal du nøje overveje om de er værd at handle med. Du vil med stor sandsynlighed heller ikke handle med en, i virkeligheden, hvis du ikke ved hvem vedkommende er. Derfor kan det være en god idé at google virksomheden og se hvad der kommer frem. Brugeranmeldelser kan også være en god idé, men tag dem med et gran salt. Hvis det er en dansk virksomhed, kan du også tjekke CVR-registeret og se om de står opført.
Alt det der står med småt
En anden vigtig ting at være opmærksom på er, at bruger- og leveringsvilkårene. Det er ofte du bare trykker accepter uden at have læst dem, men for at sikre sig bedst muligt er det en god idé at få dem læst, især det der står med småt. Dette kan også stå på en indviklet eller kompliceret måde, som kan være svær at gennemskue. Så selvom det er nemmere bare at acceptere uden at læse betingelserne, kan det have uoverskuelige konsekvenser for dig som forbruger.
Pas på dig selv og dine oplysninger
En anden ting der også er vigtig er ikke at opgive dine personlige oplysninger til hvem som helst. Dette gælder både person nr., pinkoder og unødvendige kortoplysninger. Det er vigtigt du overvejer hvilke oplysninger de beder om, før du afgiver dem. Ellers kan de bruge disse oplysninger til at hæve penge fra din konto eller stjæle din identitet. Dette kan blandt andet gøres ved at optage lån eller indgå aftaler i dit navn. Derfor er det vigtigt at du passer på dig selv og er opmærksom på hvilke oplysninger de ønsker fra dig.
Vær realistisk
Det sidste og nok også vigtigste er, at du kan gøre er at være realistisk i din søgen på julegaver. Finder du et tilbud, der virker for godt til at være sandt, så er det nok også tilfældet. Derfor bør du ikke bare tage det første og det bedste, men undersøge dine muligheder inden du foretager en handel. Det er selvfølgelig muligt at foretage en god handel og finde gode tilbud på internettet uden der nødvendigvis er internetsvindel involveret. Men brug din sunde fornuft og følg disse gode råd. Så burde du være uden for fare i det store, uendelige hav af muligheder, som internettet byder på. Du har i hvert fald taget dine forholdsregler i faren for komme i kontakt med en internetsvindler.
Har du mistanke om virus eller spyware kan du ganske gratis downloade Anti Explorator, og kontrollere din computer for ubudne gæster.