8. august offentliggjorde hackeren, der går under navnet Mr. Smith, at HBO har tre dage til at betale ham og hans gruppe 6 milliarder dollar. Det har taget hackerne et halvt år at få adgang til de 1,5 Tb data, som de hævder at have stjålet fra HBO. – De mener, at 6 millioner dollars svarer til en halv årsløn. Hackergruppen vil have pengene udbetalt i bitcoins, som kan benyttes uden om bankerne. Hvis ikke de får pengene, vil de offentliggøre samtlige afsnit af Game of Thrones – også dem som endnu ikke er offentliggjort. Desuden truer de med at offentliggøre manuskriptmateriale fra sæson 4-7.
Mr. Smith stjæler 1,5 Tb data
Hackerne har allerede lagt omkring en halv Gb materiale ud, herunder afsnit fra serierne Ballers og Room 104 ud på nettet. Ud over det konkrete filmmateriale har de også fået adgang til økonomiske oplysninger, mailkorrespondancer og en række andre fortrolige dokumenter. Mr. Smith udtaler, at de indtil videre har hacket 17 store virksomheder, og kun tre har nægtet at betale. Der skulle være blevet taget 1,5 Tb data i alt, og meget tyder på, at hackergruppen løbende vil publicere materiale fra det omfattende dataindbrud, indtil de modtager løsesummen.
Streamingtjenester er populære mål
Filmselskaber og streamingtjenester er generelt populære mål for hackere. I april gik det udover tjenesten Netflix, hvor en hackergruppe fik fat i samtlige endnu ikke offentliggjorte afsnit af Orange is The New Black. Netflix nægtede at betale løsesummen, og som lovet offentliggjorde gruppen de 10 første episoder af den nyeste sæson af Orange is The New Black inden den blev offentliggjort. Det lader ikke til, at Netflix er gået konkurs af den grund, eller til at hackergruppen har foretaget nye hacks på streamingtjenesten.
Disney hacket
To uger senere, i maj blev Disney hacket af en gruppe, der krævede løsesum for ikke at frigive filmmateriale fra en film, der endnu ikke havde haft premiere. Hackerne pressede koncernen ved at true med først at frigive 5 minutter af filmen og derefter løbende offentliggøre klip af 20 minutters varighed, indtil Disney betalte. Ligesom Mr. Smith ville gruppen have den store sum penge betalt i bitcoins. Der er også en række eksempler på, at hackergrupper både truer med at lægge film ud til fri download, men også truer med at lække fortrolige dokumenter og telefonnumre på filmstjerner.
Hacks for penge og ideologi
Afpresning af store filmselskaber er en stigende tendens, og det kan skyldes flere ting. Først og fremmest er der tale om koncerner, der har svimlende mange penge. Derudover appellerer denne slags hacks til en bredere gruppe af hackere. Nogen hacker film- og streamingtjenester af ideologiske grunde, andre for pengene. Fælles er, at de alle bliver støttet af de almindelige mennesker, som hellere vil se en gratis film end betale et månedligt abonnement hos en filmtjeneste.
FBI anbefaler at man betaler
Ifølge kilder omkring FBI i Los Angeles kom de i maj med et overraskende råd til filmproducere, tjenester og stjerner. De opfordrer til, at man betaler løsepengene, hvis man bliver afpresset. FBI Los Angeles udtaler officielt, at de selvfølgelig ikke vil opfordre til at betale løsepenge, men at det dog er folks eget valg, hvad de vælger at gøre.
Der er sandsynligvis flere hacks a filmproducenter og streamingtjenester, som vi ikke har hørt om, fordi løsesummerne er blevet betalt. Det kan også være, at nogle tjenester netop er blevet hacket, men endnu ikke ved det, fordi det ofte først er noget man opdager, når beskeden om afpresning kommer.
Beskyt din computer når du streamer
Når du streamer film eller TV skal du være ekstra opmærksom på din computers sikkerhed. Hackere kan ikke bare få adgang til streamingtjenesternes informationer, men også til dine personlige informationer på din computer, når du streamer.
Anti Explorator er udviklet til at lokalisere, identificere og fjerne selv de nyeste trusler. Du kan gratis hente den nyeste version her.