Vi bliver ofte spurgt af vores brugere, hvordan man relativt nemt og enkelt kan sikre sin computer mod uønskede gæster. I mange tilfælde kan få minutters arbejde spare dig for mange timers frustration. Vi har samlet fem af de mest anbefalede råd. Kender du et råd som du mener andre skulle have glæde af, så tip os på kontakt@anti-explorator. Husk du kan prøve Anti Explorator og dets mange funktioner her, ganske gratis.
1: Benyt dig af sikkerhedsprogrammer
Sørg for altid at have minimum et opdateret sikkerhedsprogram installeret på din computer.
Det kan være et antivirus eller antispywareprogram el. lign. vi anbefaler også, at du altid har en firewall installeret. På den måde sikrer du din computer mod langt de fleste trusler, og skulle du mod forventning få virus, spyware el. lign. på din computer, vil langt de fleste programmer kunne hjælpe dig.
2: Vær særlig opmærksom på vedhæftede filer
En af de helt store syndere, når det kommer til udbredelsen af virus, er åbning af filer med ondsindet indhold. Mange brugere åbner ved en fejl disse filer, og dermed er døren åben for virus og ondsindede programmer af forskellig art. Det anbefales at du altid er utrolig omhyggelig med, hvad du åbner af tilsendte filer. Selvom det er en afsender du har tillid til, kan du ikke vide om afsenderens computer er inficeret af virus.
3: Stærke kodeord er et must
Adgangskoder er et af det steder, hvor man kan gøre en kæmpe forskel for sin It-sikkerhed, uden at skulle lave en masse arbejde. Når du skal bruge kodeord på diverse hjemmesider, og login sørg da for, at gøre dem så svære at gætte som muligt. Et godt kodeord er kendetegnet ved at indeholde store og små bogstaver, specieltegn, tal. Brug aldrig din fødselsdag, 12345 eller andre af denne type kodeord.
4: Opgiv aldrig personlige oplysninger
Mange steder på nettet kan du blive bedt om at udlevere personlige oplysninger såsom CPR-nummer, telefon, adresse mv. Man ser det ofte når der skal deltages i konkurrencer, man kan tage ”gratis” tests eller få en gave mv. I langt de fleste tilfælde er der tale om svindel, og opgiver du dine oplysninger er der meget stor sandsynlighed for, at dine informationer finder vej til en 3. part. Opgiv derfor kun personlige oplysninger til steder som du har 100% tillid til.
5: Hold dine programmer og styresystem opdateret
Sørg for at holde alle programmer på din computer opdateret. Mange programmers sikkerhedsbrister bliver udnyttet af hackere, derfor udsender producenter ofte nye mere sikre opdateringer – opdaterer du ikke dine programmer, vil sandsynligheden for angreb mod din computer ofte stige. Ligeledes kan du med fordel opdatere dit styresystem, hvor der også ofte kommer nye mere sikre opdateringer. Husk at hente programmer fra deres officielle sider, og ikke 3.parts sider.
Til slut vil vi også anbefale at man ofte tager backup af sine vigtige data, så hvis uheldet skulle være ude, så har man altid mulighed for at gendanne de fleste filer.